Agrologica

Græsmarkspleje

                        - et projekt der sikter mod at rationalisere 
                          fodderproduktion og tidselreguleringen på helt små landbrug

Projektet finansieres primært af Agrologica, men erhvervelsen af de maskiner og lign., der indgår i projektet er støttet af Texas og Direktoratet for fødevareErhvervs midler til støtte af græsrodsforskning.

Publikation fra projektet:        Borgen A. 2003: Projekt ensilering. Texas Klubblad 2003(1):3-4 og  Dansk Fåreavl 68(6):10-11

Omtale af projektet

Baggrund for projektet

Græsmarker har en central placering i næsten alle økologiske landbrugstyper for at regulere ukrudstbestanden, jordstrukturen og næringsstofforsyningen. Dette gælder både, hvis marken anvendes til grøngødning og til foderforsyning.

For at sikre græsmarkernes effekt til regulering af især ukrudt er det helt afgørende, at de passes optimalt. I modsat fald kan eksemplevis tidsler opformeres i marker i stedet for at blive undertrykt. Anvendes græsmarker eksempelvis alene til afgræsning, vil tidslerne ofte blive vraget af dyrene til fordel for græs og kløver, som ikke stikker. Det er derfor afgørende, at tidslerne slås jævnligt for at forhindre en opformering i sædskiftets græsperiode. Dette gøres ofte ved at have slæt på markerne i forsommeren, hvor græsproduktionen er størst og tidslerne mest følsomme for slæt. Slæt kan anvendes til hø eller ensilage.

På små landbrug er det ofte vanskeligt at lave slæt på græsmarker. Høproduktion kræver, at arbejdet udføres når vejret er ideelt, og da mindre brug som hovedregel er deltidsbrug, kan landmanden ofte være bundet af sit lønarbejde på tidspunktet, hvor høet skulle vendes eller bjærges. Mindre brug har normalt ikke selv ballepresser, hvorfor arbejdet er afhængig af maskinstation. Græsmarker med tidlser kan vanskeligt anvendes til høproduktion, da tidslernes stængler vanskeligt lader sig tørre, og derfor enten vil udvikle mug under lagringen, eller kræver høtørringsanlæg.

Ensilage er også vanskeligt at håndtere på mindre brug, da investeringer i ensilagepladser bliver mindre rentable jo mindre de er, og ensilering i markstak enten er forbudt eller i hvert fald miljømæssigt uønskeligt. Samtidigt er ensilage følsomt for ilt, og mindre brug har ofte et for lille dagligt forbrug af en ensilagestak, hvilket bevirker at ensilagen forringes hver gang stakken åbnes. Ensilering foregår bedst med større maskiner, hvilket strider mod ønsker om arbejdsmæssig selvforsyning, og i praksis ofte mod fleksibilitet på bedriften, der bliver afhængig af maskinstationernes arbejdstider. Ensilering af wrappede storballer er også afhængig af maskinstation, og det er ofte vanskeligt at få maskinstationen ud til mindre marker, ligesom plastikforbruget er stort og bigballer vanskelige at håndtere på mindre brug, da det kræver maskiner at flytte dem.

EUs landbrugspolitik har bevirket en strukturudvikling i landbruget mod stadig større landbrugsenheder. Rentabiliteten er dog helt afhængig af tilskudsordninger. Afvikling af landbrugsstøtten eller omlægning til støtteformer, der fremmer bosætning i landområder, som det må forventes i fremtiden, kan gøre mindre brug mere rentable. I denne forbindelse er det et problem, at al forskningsindsats har koncentreret sig om produktionsfremmende teknologi, der kun er relevant for industrialiserede landbrugssystemer

Beskrivelse af projektet

En mindre tidselsbefængt græsmark er udvalgt til forsøgsareale. Marken er opdelt i behendlinger på ca 1 tønde land hver og gives forskellige behandlinger til græsmarkspleje tilpasset mindre landbrug.

Første behandling slås med mindre slåmaskine med græsopsamler. Maskinen er en fræser-basismaskine med frontmonteret rotorklipper og efterhængt græsopsamler. Græsset ensileres i gastætte tønder, der kan genanvendes år efter år. Herved kan ensilage produceres og forbruges i små enheder uden spild. Arbejdet kan udføres af driftlederen selv stort set uafhængigt af vejr og arbejdstider. Basismaskinen kan anvendes til fræser, fejemaskine og andet, så maskinen kan udnyttes optimalt i det lille landbrugs maskinpark.
Det er hypotesen ved denne behandling, at tøndeensilering arbejdsmæssigt kan konkurrere med høproduktion på mindre landbrug.Tøndeensileringen vurderes særligt med hensyn til ressourceforbrug og foderets holdbarhed. Indledende erfaringer tyder på, at tøndeensileret græs ikke forringer foderværdi selv efter flere års lagring, hvilket normalt ikke kan lade sig gøre med hø eller wrap-ensilering, bl.a. på grund af mus. Holdbarheden af tønde-ensilage er dog ikke blevet kontrolleret ved forderstofanalyser.

Anden behandling indhegnes tilpasset en ROBOMOW fra Texas, som et en robotstyret automatslåmaskine med bioklipsystem. Princippet i dette system er, at en slåmaskinerobot kører rundt på marken og sikrer en konstant græshøjde. Krav til jordens ensartethed (sten og knolde) og eventuelle græssende dyrs reaktion på robotten vil blive registreret. Denne type robotter er udviklet til græsplæner og har normalt en lille arealkapasitet, men i kombination med græssende dyr der holder græsset nede er det hypotesen, at kapasiteten bliver forøget markant, når robotten blot skal tage tidsler, gødningsklatter og anden vraget vegetation.

I tredje behandling anvendes arealet til traditionel høslæt.

Sidste behandling afgræsses af kalve og får uden slæt.

I forsøgsserierne vurderes tidsforbrug, maskinkapasitet og effekt på produktion og ukrudt. Fordele og ulemper vurderes særligt med hensyn til ressourceforbrug (energi og plastik) og fleksibilitet i arbejdet.